Det er bedst at forebygge
Derfor arbejder klasselæreren med de sociale kompetencer i klassen og med klassens sociale liv. Dette sker fx i indskolingen med Trin for Trin og der arbejdes eksempelvis med klasseregler på alle klassetrin.
Derfor indgår klassens sociale liv som et naturligt og vigtigt led på alle klasseforældremøder. Der tegnes et billede af, hvordan det er at være elev i klassen og der fortælles om, hvordan der arbejdes med, at det skal være rart og trygt at være i klassen.
Derfor har hver medarbejder en forpligtigelse til ikke at ”lukke øjnene” for den ”lille eller store mobning”, der foregår. Der gribes ind og der rapporteres videre til de klasselærere/teamlærere, der har de implicerede elever.
Derfor har gårdvagterne en forpligtigelse i alle frikvartererne.
Derfor har forældre en opgave i at kontakte klasselærer hvis der er hændelser der ikke er blevet set i skolen – eller andre forhold skolen bør kende til i forbindelse med det at skabe et godt socialt liv på As Friskole.
Derfor har eleverne en opgave i at kontakte lærere, hvis de ser eller høre noget der har negativ indflydelse på klassens og skolens sociale liv.
Vi har en vision om, at mobning både den store synlige og lille usynlige mobning, ikke skal finde sted på As Friskole.
Mobning – en definition
En person bliver mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en hvis tid, bliver udsat for negative handlinger, fra en eller flere personer.
Handleplan for trivsel i tilfælde af drillerier og evt. mobning
Klasselæreren informeres og opsamler oplysninger om, hvad der er sket.
Klasselæreren snakker med både den, der er blevet mobbet og med den, der har gjort det. Der meddeles meget klart og kontant til den, der mobber, at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, som vi på ingen måde vil tolerere på As Friskole. Der stilles krav om en øjeblikkelig ændring af adfærden. Mobberen får at vide, at der vil blive holdt øje med ham.
Offeret får rum og tid til at fortælle, hvordan vedkommende har oplevet det.
Problemet synliggøres og deles med fx teamet eller på møde.
Forældrene til de elever, der er involveret, informeres, ligesom skolens ledelse informeres.
Såfremt problemet ikke er løst, går skolens ledelse aktivt ind i forhold til problemet.
Skolepsykologen kan inddrages her.



