Evaluering af undervisningsstrukturen på As Friskole, oktober 2010.
I forbindelse med skoleåret 2010-11 på As Friskole er strukturen for undervisningen blevet lagt i nye rammer. Overordnet set betyder det at undervisningen for klasserne 1.-8. er en blanding af klassetimer og tematimer.
- Klassetimer er timer på klassen med en lærer
- Tematimer er timer på tværs af flere klasser
Tematimerne afvikles således med eksempelvis 2 lærere til 3 klasser.
På As Friskole har vi erfaring med at gennemføre undervisningen på denne måde. En erfaring der strækker sig tilbage fra skolens opstart i 1996.
De senere år, frem til sommeren 2010, har undervisningen baseret sig i højere grad på klassetimer.
Fra sommeren 2010 er tematimer som princip for undervisningen sammenholdt med klassetimer blevet en del af hverdagen på As Friskole.
Dette ud fra forskellige betragtninger
For det første af en situation for skolen, omkring at rekonstruere den pædagogiske og læringsmæssige tankegang.
En rekonstruktion for at komme i mål med at kunne drive skole fremadrettet, ud fra de ressourcer skolens elevtal giver mulighed for.
Vi har set flere muligheder i en struktur kombineret af klassetimer og tematimer.
Muligheder der gøres rede for i det følgende.
Tematimer & Klassetimer
TEMATIMER er lektioner på tværs af klassetrin
KLASSETIMER er lektioner på klassetrin
Vi vil opnå det bedste fra hhv. klassetimer med relativt få elever på samme årgang og tematimer med flere elever fra forskellige årgange.
I klassetimer kan nyt stof præsenteres og behandles i små grupper, hvor der bliver tid til grundig gennemgang og fordybelse.
I tematimer vil en større gruppe være med til at give sparring med andre elever og få gennemarbejdet områder af det faglige stof, hvor det giver god mening, at flere elever arbejder sammen for at højne det faglige udbytte.
Samtidig opnår vi et socialt udbytte ved, at eleverne er sammen på tværs af klasserne.
Kombinationen mellem tematimer og klassetimer er med til at understøtte områder som fællesskab, tillid og respekt, læring gennem erfaringer og oplevelser og en tryg skolegang.
Tematimer
Undervisningsdifferentiering i grupper, der passer til den enkelte elev.
Undervisning i hold eller individuelt efter forskellige prioriteringer, eks. piger-drenge, niveau, interesser, behov, etc.
Ældre elever kan via deres højere faglige niveau være med til at bidrage til undervisningen. Yngre elever bliver udfordret af at se og opleve de ældre elevers niveau.
I dannelsesfag som historie, dansk og samfundsfag giver et større forum en bredere ramme for diskussion og debat.
Klassetimer
God tid til den enkelte elev.
Fordybelse i mindre grupper.
Eleven engageres aktivt i læreprocesserne i mindre grupper og individuelt, via tæt samarbejde med lærerne.
Evaluering af socialt og fagligt niveau i forhold til klassetrin.
Vejledende timetal
As Friskole følger det vejledende timetal for de fag, der skal udbydes i den danske skole ifølge undervisningsministeriet.
I løbet af skoleåret ligger der 4 emneuger og 10 fagdage. Emneuger er, som vi kender dem fra skoleåret 2009-10.
Fagdage er dage, hvor klasserne fordyber sig i fag. Eksempelvis en matematikdag eller en natur-teknikdag med en ekskursion. Fagdagene ligger spredt over skoleåret.
Elevfordele
En bredere social kontaktflade.
Man har venner på andre klassetrin end ens eget, såvel på drenge- som pigesiden.
Undervisningsdifferentiering i grupper bliver en mere reel mulighed, så niveauet passer til den enkelte elev.
Elevernes forum for samarbejde øges og dermed fremmes muligheden for udfordringer for den enkelte.
Drilleri mindskes og imødegåes.
Muligheden for at udvikle selvstændighed og ansvarsfølelse øges.
Vænnes til at fungere såvel i små som større grupper.
Lærerfordele
God mulighed for kollegial sparring.
Fælles forberedelsesmulighed.
Gode muligheder for meningsfyldte evalueringsteams.
Mindre følsomhed i klassen ved læreres fravær (vikar).
God mulighed for supervision.
Evaluering og status
I forbindelse med afviklingen af undervisningen i august og september er der løbende blevet evalueret og vurderet på ovenstående struktur i forhold til elevernes dannelse, læring og trivsel.
Denne evaluering er fulgt op i på lærermøder.
Det har været en stor opgave at komme i mål med den nye struktur i perioden op til sommerferien.
En opgave der i skoleåret 2010-11 skal løftes af lærerne i skolens pædagogiske og læringsmæssige hverdag.
Opgaverne har bredt sig på følgende hoved-felter
1.Indsamling og dannelse af undervisningsmaterialer
2.Dannelse af grupper der ud fra en læringsmæssig synsvinkel giver mening
3.Dannelse af nye undervisningskulturer med eleverne
4.Sammenhæng mellem tematimer og klassetimer
5.Fælles forberedelse
Evaluering og status på de 5 områder
Ad. 1.:
Da strukturen er af en anden karakter end i skoleåret 2009-1,0 har det i nogle fag været nødvendigt at rekonstruere undervisningsmaterialet.
Dette er gjort ved at indkøbe nyt undervisningsmateriale, der er forberedt til fagområdet.
Yderligere er der brugt mange ressourcer på at danne og skabe undervisningsmateriale, som rammer netop det faglige område, der er behov for.
Det er et arbejde, der vil fortsætte således materialer og bøger understøtter undervisningen.
Ad. 2.:
Da grupperne i udvalgte tematimer breder sig over flere klassetrin, har der fra undervisers side været brugt tid og ressourcer på at finde, de gruppe-sammensætninger der har fungeret og givet mening. Der har fra elevernes side været en del tilvænning på dette område. Det er en ny kultur, man skal se sig selv i og fungerer i. Ligeledes tilvænning til at man er en del af forskellige grupper. I Lillegruppen har det fungeret godt, at der er ens grupper i de forskellige fag. I Mellemgruppen og Storegruppen har der været en større forskellighed fra fag til fag. Eleverne er ved at vænne sig til disse nye grupper og måder at arbejde på. Det kræver, at man som elev kan fungere i en gruppe, at man kan arbejde sammen og at man som elev byder ind med det man er god til i gruppearbejdet.
Det er på vej, det er noget der skal læreres, det er noget der dannes og skabes i en proces, hvor eleverne selv er med som aktører og bliver bedre og bedre undervejs. Evner og kundskaber der giver bedre og bedre vilkår, for det arbejde der ligger fremadrettet i undervisningen.
Ad. 3.:
I forlængelse af punkt 2 bliver kulturen i de grupper der undervises i en anden, på baggrund af opbruddet af den rene klasseundervisning. Det er en kultur, der skal have lov til at bundfælde sig såvel for lærere som elever. Det er noget der kommer over tid. En kultur, hvor man som elev skal se sig som en del af en større sammenhæng, hvor man som lærer ligeledes skal se eleverne i en gruppe på tværs af klasserne. Processer der er sat i gang på baggrund af den nye struktur, processer der lykkes i forbindelse med at prioriterer læring og fordybelse i fagene.
Ad. 4.:
Sammenhængen mellem de to typer af strukturer fastholdes i stor udstrækning ved, at det er de samme lærere der har klassetimer, som tematimer i de forskellige fag. Derfor ved tematimelærere, hvad der skal prioriteres i tematimerne, således der er en sammenhæng mellem de to strukturformer. Det giver endvidere en mulighed for at koordinerer indlæring og viden i forhold til konkrete emne- og fagområder på tværs af klassetrin. Områder der er vigtige at eleverne har styr på, for at være forberedt på deres videre faglige indlæring.
Ad. 5.:
Fælles forberedelse er en forudsætning for at lykkes med kombinationen af tematimer og klassetimer. Det er en stor ressourcemæssig opgave. Vi har på skolen løst det ved, at lægge ekstra forberedelses og planlægningstid ud hver mandag.
Det har vist sig ikke at være nok, ud fra den evaluering der har været over uge 40+41. Derfor vil der efter efterårsferien blive prioriteret yderlige mødevirksomhed/forberedelsestid efter undervisningstid, en eftermiddag om ugen. Da strukturen binder sig op på fælles timer, fælles for lærere og klasser er det en nødvendighed med fælles forberedelse og planlægning af undervisningen – det er afgørende for, at få hverdagen i den nye struktur til at lykkes. Det har vi fra starten af skoleåret prioriteret og opprioriterer nu området i erkendelse af den koordinerende opgave det er, at planlægge og afvikle undervisningen i kombination mellem tematimer og klassetimer.
Konklusion
Strukturen som er lagt ud for dette skoleår fungerer.
Opstarten har været fuld af erfaringer og nye betragtninger.
For at få strukturen til at fungere skal der afsættes tid til forberedelse i fællesskab blandt lærerne, såvel i fag-team som i Lillegruppen, Mellemgruppen og Storgruppen.
Eleverne og lærere er med udgangspunkt i erfaringer fra de to første måneder ved at finde en dagligdag i strukturen.
Der har været tilvænning fra såvel elever som lærere på arbejdsmetoder, planlægning, sociale fællesskaber og faglige fællesskaber.
Strukturen har åbnet for muligheder i undervisningen, muligheder som til stadighed afdækkes med de erfaringer, vi gør os i den undervisningsmæssige dagligdag.
Ved tæt dialog lærere, forældre og elever imellem evaluerer og tilpasser vi løbende vores pædagogiske og læringsmæssige dagligdag, med udgangspunkt i de erfaringer der opstår undervejs.
Vi har i september været på besøg på Grejs Friskole for udveksling af ideer og erfaring.
I november startes et læringsforløb blandt lærerne op, omkring strukturer indenfor det der kaldes Cooperative Learning. En undervisningsstruktur som vil blive en del af hverdagen på As Friskole over skoleåret.
Anker Andersen (skolens tilsynsførende) har ligeledes været med i opstarten og idegrundlaget for den nye struktur og evaluerer løbende, som tilsynsførende, om skolen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Ankers seneste rapport kan ses på skolens hjemmeside.
På baggrund af erfaringer og dialog fortsætter vi skolens fokus på at fastholde fagligheden, læringen, trivslen og dannelsen af eleverne på As Friskole.
Et fokus der udspringer af undervisningsministeriets retningslinier for den frie skole, fagenes mål, vejledende timetal. Herudover test, prøver og evalueringer over skoleåret af hver enkelt elev.
Hertil følges op med 2 skole-hjem samtaler og forældremøder over skoleåret ud over en tæt dialog mellem skole og hjem i dagligdagen.
Perspektivering
Samlet set er vi godt på vej til at gøre strukturen til hverdag på As Friskole. Det kræver fortsat et stort planlægningsarbejde. Et arbejde der bliver prioriteret og varetaget med de ressourcer det kræver. Processen bliver fulgt tæt over skoleåret og evalueres næste gang op til påskeferien 2011.
Sideeffekter af den nye struktur er at se på de sociale områder. Eleverne er begyndt at lege mere på tværs af klasserne, såvel i skolen som efter skole. Der laves legeaftaler efter skole på tværs af klasserne, i større udstrækning end det tidligere har været tilfældet.
Fællesskabet på tværs af klasserne er generelt blevet større, såvel set fra en social synsvinkel som fra en faglig synsvinkel.
På fagsiden er der, fra lærerne, en oplevelse af, at eleverne har fået en større erkendelse af at være en del af et fagligt fællesskab. Et fællesskab som alle har et ansvar for at bidrage positivt til. Der er en oplevelse af at eleverne tager større ansvar for deres egen læring og ligeledes kammeraternes læring. Man hjælper gerne hinanden og udfordre hinanden såvel fagligt som socialt.
Fremadrettet vil der i lærergruppen sammen med eleverne blive sat fokus på, hvorledes faste rutiner og strukturer i undervisningen, såvel i tematimer som klassetimer, kan være med til at højne og udvikle udbyttet af undervisningen. Dette fokus vil blive lagt såvel i grupperne som på tværs af grupperne alt efter hvilket fag der er aktuelt.
Afrunding
Det har været to spændende måneder på As Friskole. En tid, hvor nye ideer er blevet til virkelighed.
En virkelighed der er ved at blive til dagligdag.
Skolens dagligdag er præget af glade børn og elever, fra 0. klasse til 8. klasse.
Elever der lærer en masse nye faglige ting og elever der er glade for deres skole, glade for hinanden og trives i den dagligdag, som de selv er med til at skabe.
Som Erik udtrykte det på lærermødet i mandags; ”det er ikke så tosset endda med den her nye struktur”.
Vi har, i månederne der er gået haft en god dialog og snak med jer forældre omkring dagligdagen, undervisningen og trivslen. En dialog der er afgørende, for fortsat at skabe den bedste ramme omkring jeres børns undervisning og dagligdag.
Vi har i perioden der er gået sagt farvel til nogle elever.
Vi har ligeledes sagt velkommen til nogle elever. Disse elever er blevet taget godt imod af eleverne, såvel i klasserne som på tværs af klasserne.
Lærere og pædagoger har i perioden ydet en stor indsats med at fastholde fokus og retning i dagligdagen. Det skal de have stor anerkendelse for. En indsats der tydeligt kan ses og mærkes på skolen.
Jeg håber I alle har haft gode oplevelser og en god start på det nye skoleår 2010-11 på As Friskole.
Skolen er fyldt med engagement og energi. Engagement og energi der kommer til udtryk i det arbejde lærere og pædagoger udfylder sammen med jeres børn og jer forældre hver dag.
Christian Kronow
Skoleleder
As Friskole
Oktober 2010
